Her kan du læse lidt om, hvad VPN og subnet er, samt hvordan du kan bruge VPN.
Hvad er VPN?
VPN (Virtual Private Network) bruges til at kryptere din internettrafik og skjule din offentlige IP-adresse ved at erstatte den med en IP-adresse fra VPN-serveren. Det giver dig mulighed for at tilgå ressourcer på f.eks. et arbejdsnetværk hjemmefra.
Det kan også være nyttigt at bruge VPN på offentlige wifi-netværk, som ofte er usikrede. En VPN beskytter dine data ved at kryptere din forbindelse, hvilket reducerer risikoen for, at dine data bliver opsnappet eller kompromitteret.
Hvad er VPN på iPhone?
iOS-enheder understøtter VPN-konfigurationer, men du skal have adgang til en VPN-server fra f.eks. dit arbejde eller en uddannelsesinstitution. Alternativt kan du vælge en tredjepartsapp fra en VPN-udbyder.
En VPN kan være en god idé på din iPhone, hvis du rejser til lande med restriktioner eller censur. Hvis du bruger en VPN-server placeret i Danmark, kan du få adgang til de samme websites og tjenester, som du normalt ville have hjemme.
Hvordan får jeg en VPN?
Vi tilbyder ikke en VPN-service, men du kan frit bruge en VPN sammen med vores internetforbindelser.
Hvis du ønsker en privat VPN, kan du finde en udbyder online. De fleste pålidelige VPN-tjenester kræver betaling, men de tilbyder typisk højere sikkerhed og bedre hastighed end gratis alternativer.
Populære VPN-udbydere inkluderer NordVPN, ExpressVPN og Surfshark. Undersøg, hvad der passer bedst til dine behov, og vælg en løsning, der balancerer pris, sikkerhed og brugervenlighed.
Hvad er et subnet?
Et subnet er en del af et større netværk. Enheder i samme subnet kan ofte kommunikere direkte, forudsat at de ikke er adskilt af en router eller firewall. Subnets bruges til at organisere netværk og reducere unødvendig netværkstrafik, hvilket gør internet-netværk mere effektive.
Når du opsætter din egen router, bliver du ofte bedt om at angive subnet og subnet mask. Vi bruger udelukkende DHCP til at tildele IP-adresser på vores forbindelser. Og du skal derfor sætte routeren op til “automatisk”, “dynamisk IP”, “DHCP” eller tilsvarende i forbindelsestypen. Herefter skal du følge vores guide til VLAN-tagging.
Hvis du betaler for en fast IP, sørger vi for, at du altid vil få den samme IP-adresse.
Hvad er en subnet mask?
En subnet mask opdeler et IP-netværk i mindre dele, kaldet subnets. Den definerer, hvilke dele af en IP-adresse, der repræsenterer netværket, og hvilke der repræsenterer værten (enheden) på det netværk.
For IPv4 er en subnet mask en 32-bit adresse. Eksempelvis 255.255.255.0 som ofte bruges i hjemmenetværk. I IPv6 er subnet masks længere, typisk 128-bit.
Hvad er en subnet calculator?
En subnet calculator er et værktøj, som netværksadministratorer bruger til at planlægge og optimere netværk. Den hjælper med at beregne antallet af subnets, finde brugbare IP-adresser og definere subnet mask for hver del af netværket. Den gør det også lettere at allokere ressourcer og sikre, at netværket fungerer effektivt.
- Beregne hvor mange subnets, der kan oprettes fra en given subnet mask.
- Vise antallet af brugbare IP-adresser i hvert subnet.
- Angive start- og slutadresser for hvert subnet.
En subnet calculator kan blandt andet:
Hvad er forskellen på privat og offentlig dynamisk IP adresse?
Kunder med internet via fiber eller kabel-tv har automatisk en offentlig dynamisk IPv4-adresse som standard. Det giver dig fuld funktionalitet til gaming, servere og portåbninger uden begrænsninger.
5G-internet anvender privat IP-adresse via Carrier-Grade NAT (CGNAT), hvor flere kunder deler én offentlig IP-adresse gennem private adresser internt i netværket.
Du kan læse mere om IP-adresser i denne artikel.