Hvor er det bedst at placere sin router?

Der er mange ting i dit hjem, som kan påvirke dit wifi. Det er derfor vigtigt at routeren bliver placeret rigtigt, så du får det bedste ud af din wifi-forbindelse. Vi guider dig til, hvor det er mest optimalt at placere din router og at det ofte er en god ide at skifte netværkskanal for at optimere forbindelsen.

Faktisk så spiller placeringen af din router, ofte den største rolle i dækningsproblemer. Det er bedst at placere din router i det rum, hvor du befinder dig mest, eller der, hvor du vil have den bedste og stærkeste forbindelse. Udover det så er det godt at routeren er placeret højt, så du får den længst mulige rækkevidde og ikke nede på gulvet.

Tips til hvor du kan stille din router

  • I det rum, du opholder dig mest i, eller ønsker det bedste wifi. Dit wifi-signal er nemlig stærkere, jo tættere du er på routeren.

  • Illustration der viser en sofa.
  • Centralt i boligen. Så kan så mange af dine enheder som muligt nemlig nå wifi-signalet. Undgå badeværelset og evt. køkkenet, da wifi-signalet bliver svækket af fugtisolerede vægge og hårde hvidevarer.

  • Illustration der viser en router placeret centralt i en bolig.
  • Så højt som muligt. F.eks. oven på et skab eller en hylde. Dit wifi-signal er nemlig stærkest, hvis det står højt og frit.

  • Illustration der viser en router stående oppe på en hylde.
  • Langt væk fra elementer, der kan påvirke wifi-signalet. F.eks. spejle, mikrobølgeovn, køleskab, babyalarmer mm.

  • Illustration der viser afstand mellem en router og nogle ting som svækker wifi forbindelsen.

4 steder du ikke skal placere din router

  1. Bag sofaen
    Det er ofte i stuen man placerer sin router, da det er der man opholder sig mest. Det er en rigtig dårlig idé at gemme routeren væk bag sofaen, da sofaen kan blokere for wifi-signalet fra routeren. Generelt bør du undgå at stille routeren bag møbler.

  2. Illustration der viser en router gemt væk bag en sofa.
  3. Inde i skabet
    Lad være med at gemme routeren væk i et skab. Det er især en dårlig idé, hvis skabet er lavet af metal, som kan blokere for wifi-signalet fra routeren.

  4. Illustration der viser en router gemt væk inde i et skab.
  5. På gulvet
    Routeren skal placeres så højt som muligt, for at signalet får den længst mulige rækkevidde.

  6. Illustration der viser en router som står på gulvet.
  7. I køkkenet
    Bestemte materialer og maskiner i dit køkken kan forstyrre wifi-signalet fra routeren. Det kan være både beton, mursten og især metal. Det er derfor en god ide at undgå at placere routeren i køkkenet, hvor der ofte en masse køkkenmaskiner f.eks. en mikroovn som påvirker wifi-signalet.

  8. Illustration der viser en router som står i et køkken.

Hvor forbindelsen kommer ind i huset, er også ret afgørende for placeringen af din router. Din router skal nemlig sidde i dit internetstik eller ved din fiberboks.

Er dit stik eller fiberboks placeret i kælderen, så kan det være nødvendigt at forstærke din wifi-forbindelse med en wifi extender eller lign. Du kan også trække et kabel, hvis du ønsker at routeren skal placeres et andet sted i hjemmet.

Er stikket eller fiberboksen placeret mere centralt i dit hjem, så findes der en god tommelfingerregel, som du kan bruge til at få det bedste ud af signalet: hvis du kan se routeren, så er der en bedre chance for, at du får et godt wifi-signal.

Illustration af wifi signalstyrke.

Hvilken router får jeg til min forbindelse?

Når du køber internet hos Hiper, låner du en standard router, som dækker de flestes behov. Routeren afhænger af, hvilken forbindelse du køber.

Læs mere her og se, hvilken router du får med til din forbindelse.

Har du wifi-problemer? Prøv at skift netværkskanalerne på dit wifi

Dit wifi kører på nogle bestemte netværkskanaler. Hvis du eksempelvis bor i et stort boligkompleks kan dine naboers wifi forstyrre dit wifi-signal, hvis de kører på samme netværkskanaler. Ved at skifte netværkskanalerne på dit wifi, kan du undgå interferens mellem dit wifi og andre wifi-netværk i nærheden – det kan forbedre dit wifi.

Gå ind på guiden herunder for at se, hvordan du skifter netværkskanaler på dit wifi.

Skift netværkskanal på wifi

Se også