Vi holder din router opdateret

Hos Hiper sørger vi løbende for, at den software (også kaldet firmware), som din router kører på, er opdateret.

Du kender det sikkert fra din mobiltelefon eller computer. Når der kommer nye funktioner, fejlrettelser eller sikkerhedsforbedringer, installeres der opdateringer. Det samme gælder for din router.

Vi sørger for det hele, så du ikke selv behøver at holde øje med opdateringer eller indstillinger.

Hvorfor opdaterer vi routeren?

Opdateringer hjælper med at holde din router sikker, stabil og klar til hverdagens internetbrug.

De fleste opdateringer indeholder sikkerhedsforbedringer, der sikrer at dit hjemmenetværk fortsat er beskyttet mod digitale trusler udefra. Derudover kan de indeholde justeringer og forbedringer, som gør routeren endnu bedre til at levere en stabil wifi-oplevelse.

Billede af en kvinde der krammer en stor Hiper-router.

Hvornår installeres opdateringerne?

Vi forsøger altid at installere opdateringer på tidspunkter, hvor de forstyrrer mindst muligt.

Mange opdateringer installeres, når routeren genstartes. Hvis en opdatering skal installeres på routere, der ikke er blevet genstartet i længere tid, kan vi gennemføre opdateringen automatisk om natten.

Hvis en planlagt opdatering kan medføre en kort afbrydelse af forbindelsen, varsler vi det på vores driftside på forhånd.

Billede af en Hiper-router.
  • Hvor ofte opdaterer vi?

    Der er ikke en fast tidsplan for opdateringer.

    Vi installerer nye opdateringer, når der er relevante forbedringer, fejlrettelser eller sikkerhedsopdateringer klar.

    Det sker typisk flere gange om året.

  • Hvorfor kan jeg ikke selv installere opdateringer?

    Den software, der kører på din router, er tilpasset både udstyret og Hiper’s netværk.

    Derfor tester og kvalitetssikrer vi alle opdateringer, før de installeres. På den måde sikrer vi, at du får en version der er skræddersyet til det danske netværk, med de funktioner og forbedringer, der passer til dit udstyr og din internetforbindelse.

Vi holder øje med det for dig

Teknologien udvikler sig hele tiden, og det samme gør kravene til sikkerhed og stabilitet.

Derfor sørger vi løbende for, at din router har den nyeste software, så du kan bruge dit internet med ro i maven.