Sådan får du installeret fiber

Hvis du ikke har fiber installeret på din adresse i dag, skal en tekniker etablere en fiberforbindelse til din adresse. Vi sørger for hele installationen og hvis det bliver nødvendigt for teknikeren at grave på adressen, så bliver alt reetableret pænt igen.

Hvis der har været fiber på din adresse før, kan du i nogle tilfælde have en gammel fiberboks i forvejen. Hvis fiberboksen er for gammel, skal en tekniker hjem til dig og skifte den til en nyere model, før du kan få fiber. Det koster 699 kr.

Hvordan foregår en fiberinstallation?

Det er forskelligt hvordan fiberen bliver installeret på den enkelte adresse, da det afhænger fiberinfrastrukturen i nærområdet.

Når du bestiller fiber fra Hiper, starter vi med at vurdere, hvordan installationen skal foregå på din adresse. Teknikeren skal nemlig vide, hvor fiberen er placeret i dit område og hvilke muligheder der er for at føre den ind til din bolig.

Etableringsprocesser

Eniig, Ewii, GlobalConnect, Nord Energi, SEF, Syd Energi og RAH

Ordrebekræftelse

Velkomstmail

Udstyr

Teknikerbesøg

Etablering af fiber

Online

Når du skal have etableret fiber på din adresse, får du først besøg af en tekniker og til sidst en entreprenør. Teknikeren skal installere en fiberboks i din bolig. Du skal være hjemme under besøget, da du skal lukke teknikeren ind. Teknikeren kontakter dig 30 minutter før han er hos dig på det telefonnummer vi har registreret på din bestilling. Fiberboksen består af to bokse; en indvendig og en udvendig. Den indvendige fiberboks bliver installeret på indersiden af den side af husmuren, som vender ud mod vejen. Den udvendige fiberboks bliver installeret samme sted som den indvendige boks men på ydersiden af muren.

Efterfølgende får du besøg af en entreprenør, som fører fiberen fra vejen hen til den udvendige fiberboks på din husmur. Her behøver du ikke være hjemme, da entreprenøren ikke skal ind i din bolig, med mindre du får andet at vide fra os.

Når entreprenøren er færdig med installationen, skal du tilslutte din router til den indvendige fiberboks og så er du online på din forbindelse.

Fibia

Ordrebekræftelse

Opkald fra fiberkonsulent

Gravning hvis nødvendigt

Velkomstmail

Teknikerbesøg

Udstyr

Online

Tekniker måler op

Når du har bestilt fibernet til din adresse, får du indenfor 14 dage et opkald fra en fiberkonsulent. Sammen med fiberkonsulenten aftaler I, hvad du ønsker i forhold til hele etableringen. I aftaler en dato for hvornår en entreprenør skal grave fiberen hen til din bolig. På den aftalte dato kommer entreprenøren og starter gravningen – det kan foregå både på din grund og ved forsyning i det offentlige.

Når entreprenøren er færdig, får du en mail med en dato for det sidste teknikerbesøg, hvor en tekniker kommer og færdiggør installationen. Du skal være hjemme under det sidste teknikerbesøg, da teknikeren skal ind i din bolig.

Vi holder dig opdateret under hele forløbet – du får en mail når dit udstyr er på vej til dig, og når vi ved hvilken dato dit internet er klar til brug.

Energi Fyn

Ordrebekræftelse

Opkald fra fiberkonsulent

Gravning hvis nødvendigt

Tidsbestilling
Opkald fra tekniker

Velkomstmail

Teknikerbesøg

Udstyr

Online

Tekniker måler op

Når du har bestilt fibernet til din adresse, får du indenfor 14 dage et opkald af en fiberkonsulent. I opkaldet aftaler du, hvordan en entreprenør skal etablere fiberen på din grund. Efterfølgende får du en mail med en dato, hvor entreprenøren starter gravningen – det kan foregå både på din grund og ved forsyning i det offentlige.

Når entreprenøren har gravet/skudt fiberen ind på din grund, bliver du kontaktet af en tekniker, hvor I sammen aftaler datoen for, hvornår teknikeren skal færdiggøre hele installationen hjemme hos dig. Når teknikeren er færdig, kan du installere dit udstyr og tage dit nye internet i brug.

Vi holder dig opdateret under hele forløbet – du får en mail når dit udstyr er på vej til dig, og når vi ved hvilken dato dit internet er klar til brug.

TDC

Ordrebekræftelse

Velkomstmail

Opkald fra fiberkonsulent

Udstyr

Etablering af fiber

Teknikerbesøg

Online

Når du skal have installeret fiber på din adresse, får du først et opkald fra en fiberkonsulent. I opkaldet aftaler I, hvornår og hvordan fiberen skal graves ind til din bolig.

Så får du besøg af entreprenøren, som graver fiberen ind til din bolig. Du behøver ikke være hjemme, da entreprenøren ikke skal ind i din bolig – med mindre du får andet at vide fra os.

Til sidst får du besøg af en tekniker, som skal installere en indvendig og udvendig fiberboks i din bolig. Du skal være hjemme under besøget, da du skal lukke teknikeren ind. Teknikeren kontakter dig 30 minutter inden besøget på det telefonnummer, vi har registreret på din bestilling. Fiberboksen består af to bokse; en indvendig og en udvendig. Den indvendige fiberboks bliver installeret på indersiden af husmuren, som vender ud mod vejen. Den udvendige fiberboks bliver installeret samme sted som den indvendige boks men på ydersiden af muren.

Når teknikeren er færdig, kan du tilslutte din router til den indvendige fiberboks og tage dit internet i brug.

Hvad koster det at få etableret fibernet?

    Prisen for en standard fiberinstallation er:

  • Tekniker og installation: 699 kr.

  • Oprettelse: 398 kr.

  • Ekstra gravemeter ved etablering af fiber pr. meter: 450 kr.

  • Hvis du har bestilt TDC eller Ewii fibernet og ønsker begge fiberbokse placeret indvendigt på husmuren, som vender ud mod vejen, påføres der et gebyr på 1650 kr.

Hvilken fiber ligger i mit område?

På vores fiberkort kan du se, hvilken fiber infrastruktur der ligger i dit område.

Vælg bredbåndsteknologi:

Vælg fiberleverandør:

Leverer kun til udvalgte adresser i de markerede områder.

Har du også lyst til at få lynhurtigt fibernet på din adresse? Tjek din adresse og se, hvad vi kan levere til dig.

    Søgningen fejlede - klik her for at indtaste din adresse direkte.

    Skal jeg være hjemme når teknikeren kommer?

    Når du får besøg af en tekniker, skal der være en person til stede på adressen, som kan lukke teknikeren ind. Personen skal være myndig og fyldt 18 år. Hvis der ikke er en myndig person til at åbne op for teknikeren, bliver du opkrævet 699 kr. for et forgæves teknikerbesøg.

    Kan jeg ændre min teknikertid?

    Du modtager en dato for teknikerbesøget i god tid, så du ved hvornår du skal være hjemme. Teknikeren ringer til dig 30 minutter, før han ankommer til adressen på selve dagen.

    Hvis du ønsker at ændre datoen, kan du få en ny tid ved at ringe til os på på 8877 2000 minimum 2 dage før den oprindelige dato.

    På Fibias fiber kan vi ikke ændre din teknikertid for dig – du skal i stedet ringe direkte til den tekniker, du har haft kontakt med.

    Hvad er leveringstiden, når man skal have en tekniker ud?

    Det tager oftest 4-6 uger, fra du bestiller fiber, til det er klar til brug. Leveringstiden afhænger nemlig af, hvornår du kan få besøg af en tekniker og en entreprenør, og hvor lang tid det tager at få gravet fiberen ind til din bolig.

    Hvis du allerede har etableret fiber på adressen, kan du se din leveringstid lige her.

    Se også