Hvis du skal flytte og vil tage dit internet med, skal du sende en mail til kundeservice@hiper.dk. med følgende informationer:

  • Din nuværende adresse.

  • Din kommende adresse.

  • Dato hvor du fraflytter nuværende adresse.

  • Dato hvor du flytter til ny adresse (hvis forskellig fra datoen du fraflytter nuværende adresse).

  • Hvilket produkt du ønsker på din nye adresse.

    • Du kan tjekke tilgængelige produkter på din nye adresse ved at slå adressen op.

    • Det er ikke sikkert, at du kan få samme produkt som i dag, da produkterne varierer afhængig af adressen.

Når vi har modtaget mailen, starter vi en flytning af dit abonnement, såfremt du bruger samme mail-adresse som den der er tilknyttet til abonnementet.

Sådan flytter du dit internet med til din nye adresse:

  1. Du sender en mail med informationerne til kundeservice@hiper.dk.

  2. Vi opsiger dit nuværende produkt.

    • Du får en mail om, at du har opsagt dit gamle produkt. Hvis du har aftalt, at du tager din nuværende router med over på den nye adresse, så ser du blot bort fra, at du skal sende udstyret tilbage til os.

  3. Du får en ordrebekræftelse på dit nye produkt på din nye adresse.

  4. Du får en ordrebekræftelse på din nye adresse.

  5. Installationsprocessen for dit nye produkt starter – du får mail med den endelige dato for, hvornår internettet på din nye adresse er klar til brug.